SOS – kloden kalder. En klimakabaret

Kan mennesket ændre klimaet, kan det sandelig også synge om det …

De mest vitale spørgsmål, som presser sig på i dag, er KLIMA-spørgsmålene.

Den CO2-ophobning som er årsag til, at temperaturerne over hele kloden stiger, har nu fået børn og unge i mange lande til at strejke fra skolen. Deres lærere bakker op om deres demonstrationer, og selv om der er pligt til at notere alt ”ulovligt” fravær fra skolen, bør det nok noteres med grønt blæk!                             

”Hvad skal vi med al den visdom, hvis vi ikke længere kan leve på denne klode?” spørger eleverne. Der må vi voksne blive dem svar skyldig. Noget må gøres!    

En enkelt vise batter så lidt, men vi prøver alligevel med en klimacabaret der forsøger at komme rundt om emnet.

Visevært Lisbet Lyngelbo Sekkelsten

Her, som alle andre steder er der restriktioner i form af antal personer der må være i lokalet, så alle – aktive og visevenner – kan kun komme til koncerten ved at tilmelde sig. Dette sker ved at sende SMS eller ringe til Annmari Sol Andersen på tlf.6062 1802.

Titel	Org titel	Solist	Akk	Tekst	Musik	Oversættelse
Englemark	Änglemark	Annie	Arne	Evert Taube	Evert Taube	Annmari Sol
Åbent landskab	Oppna landskab	Stampe	Arne	Ulf Lundell	Ulf Lundell	Jan Toftlund
Endnu er det tid	Enn er det tid	Annmari Sol		Tor Jonsson	Camilla Granlien	Lisbet Sekkelsten
Brumbassen		Annie	Arne	HH Lund	Søren Skov, Ivan Pedersen
Moder Jord		Flemming	John og Gert	Kim Larsen	Kim Larsen
Døde blomster		Mette	Arne	Tor Jonsson	Camilla Granlien	Mette Brabæk
Dansk vand		Hanne	Arne	Poul Eje	Trad.
Kill it		Mette	Arne	Halfdan Rasmussen	Poul Kjøller
Atommix		Flemming	Arne, Flemming, John, Gert	Flemming Nyvang	Ukendt
Plutonium		Hanne	Flemming, John, Gert	Jomfru Ane Band	Jomfru Ane Band
Hilsen fra os		Stampe	Niels Hausgaard	Niels Hausgaard
Det mindste man kan gøre		Annmari Sol	Arne	Carl E. Sørensen	Jørgen Storch
Der er noget galt i Danmark		Flemming	Flemming, John, Gert	John Mogensen	John Mogensen
Den lille, triste kejserpingvin		Lissy	Jørn	Carl E. Sørensen	Thomas Pakula
Den hvide haj	Makie Messer	Hanne	Arne	Bertold Brecht	Kurt Weil	Ole Christensen
Hvalen Hvalborg		Flemming	Flemming, John, Gert	Shu-Bi-Dua	Shu-Bi-Dua
Costa Kalundborg		Flemming	Flemming, John, Gert	Shu-Bi-Dua	Shu-Bi-Dua
Det haster ikke		Annmari Sol	Arne	Carl E. Sørensen	James Price
De ansvarlige		Lissy	Jørn	Carl E. Sørensen	Henrik Krogsgaard
Pas på det, mens du har det		Ivy	Jørn	Ida & Bent From	Ida & Bent From
Ballade om en smuk og økologisk handling		Stampe	Arne	Poul Eje	Monica Zetterlund
I skovens dybe stille ro		Annie, Hanne	Arne	Fritz Andersen	Folkemelodi

SOS – Kloden kalder – En klimacabaret
Visens Venner København, Krudttønden d. 1 nov. 2020

En anmeldelse.

Så kom sæsonen for Visens Venner i København endelig i gang med efterårets visesæson. Og tak for det!

Publikum kom i god Corona orden og satte sig på de bestilte og navngivne pladser. Borde er farlige i denne tid!!! Så vi sad på rad og række som i teatret med god afstand til alle sider. Fornemt organiseret.

I salen blev vi mødt af et skelet iført hat med blomster og fjer. Ved siden af hang Hannes skarpe plakat til forestillingen. I farverne blåt, hvidt og rødt fik Hanne anskueliggjort den katastrofale klimakrise. En dystopi hvor det blå vand fra bunden af plakaten når næsten helt op til øverste kant, hvor man kun ser hustage og et kirkespir. Resten??? Ja, tænk over det! Tværs over det blå vand står med rødt SOS og med hvid skrift: Kloden kalder! Det er enkelt indtil det minimalistiske, men hold nu op, hvor det virker stærkt. Der er kant i den plakat, og den spænder forventningerne op hos publikum.

Til højre på scenen sad Arne og spillede så smukt på klaveret. Sange fra højskolesangbogen om natur og landskaber. Vi blev også beriget med temaet fra Pinocchio “When we wish upon a Star”, og der blev sluttet af med “We’ll meet again”. Det lød dejligt og håbefuldt.

Og hvor var det dejligt at være til koncert igen. Viseværten Annmari Sol introducerede og beklagede, at den anden visevært Lisbet Sekkelsten, idé ophavsperson til dagens tema, var blevet syg. I fin stil klarede Annmari afviklingen af arrangementet, hvor hver solist selv introducerede sine numre.

Som altid er niveauet højt i Københavns Visens Venner. Vi blev godt underholdt. Flemming havde taget spillekammeraterne John og Gert med, og med god energi i instrumentbehandlingen af guitar, bas, trommer og diverse mundblæseinstrumenter foldede melodier af Kim Larsen, John Mogensen og Shu-Bi-Dua sig ud. “Moder jord”, “Der er noget galt i Danmark”, “Hvalen Hvalborg” og “Costa Kalundborg”. Det lød godt, velsunget, det er sjove, kendte tekster, men de er ikke farlige. De er på sit højeste lidt hyggekritik. Så var der mere kritisk holdning i Flemming’s egen “Atommix” fra 1970’erne.

Mere konkret klimakritik og bevidsthed var der i Hanne’s 3 numre, Bertolt Brechts “Den hvide haj” havde fået en nyfortolkning og modernisering af Ole Christensen, så vi stødte på hajen ude midt i havet mellem de store plastik øer. Poul Ejes “Dansk vand” er skarp kritik af forurening med sprøjtegifte og Keminova affald, så det danske vand er blevet farligt for den danske mand! Og fra politikerne kommer bare øregas. Klassikeren fra Jomfru Ane band blev leveret træfsikkert af Hanne med Flemming og kammeraterne som band og kor. Jeg er imponeret af Hannes præcision og tydelighed, når hun afleverer sine viser.

Mette Brabæk sang på fineste vis en gammel vise fra 1940’erne “Døde blomster” med opfordring til ikke at ødelægge naturen, og Halfdan Rasmussens “Kill it” med den ironiske gentagelse: “Væk med naturen det billige skidt”!!!

Annmari’s midtsjællandske bonde var fuld af god vilje til en gang at lave noget om, men “Det haster ikke”. Fin figurtegning af den piberygende og konservative bonde.

Fine var også Lissy’s viser om den lille truede kejserpingvin, der til sidst belærte os om, at den ikke er den eneste truede dyreart. Vi – menneskene – kunne snildt blive de næste. Men, som Lissy sang i “De ansvarlige”, vi – menneskene – kan jo ikke gøre for CO2 forureningen, det kan derimod køerne, de prutter, gør de!

Derudover blev vi fint underholdt af Stampe, der sang om lortets effektive funktion som næring for al natur, og om den danske mands imødekommenhed overfor alt nyt og godt som fx atomkraftværker (læs vindmøller, solcellecentre m.m.) Det skal bare ikke ligge her ved os. “Hilsen fra os” af Hausgaard.

Annie sang sødt om den lille brumbasse, der befrugter og bringer liv, og Ivy mindede os med sangen “Pas på det mens du har det” om nødvendigheden af at vi passer på vores klode.

Tak for fine sange og god underholdning.

Og hvorfor er den kritiske anmelder så ikke kun glad og tilfreds?

Fordi plakat og titel “SOS – kloden kalder” lover langt mere kant og farlighed end disse 2 dejlige timer i Krudttønden leverede. Kalder man det en “klimacabaret”, så skal der langt mere kant og farlighed ind i projektet. Hvor var de nye sange fra de unge fremadstormende klimaaktivister? Hvor var nytænkningen? og hvor blev kabaret’en af? Det var et visearrangement, som det plejer. Ikke en kabaret. Og slet ikke en klimakabaret, der fik os til at vågne, se alvoren og tage fat.

Vibeke Broby.