Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Dissing & Ditlevsen

17. marts 2024 kl. 15:00 17:00

Viseværter: Stampe & Nicolai.

Plakat: Hanne Rikke Madsen

Anden halvdel af koncerten er helliget Povl Dissing. Povl nåede vidt omkring i de sange han fremførte fra ren Giro 413 udvalg over Shell Silversteins bizarre univers til Grundtvigs salmer, for ikke at forglemme hans mangeårige samarbejde med Benny Andersen.

Viseværterne Nicolai Engstrøm og Stampe Villadsen glæder sig til at byde jer velkommen.

Anmeldelse

Jeg, Kristina Tranbjerg Kristensen, havde set et opslag på Facebook. Dobbeltkoncert med Dissing og Ditlevsen. Disse to forskellige kunstnere, der kun har deres D tilfælles, ville jeg meget gerne høre fortolket af ”Visens Venner København” i Krudttønden søndag D. 17/3-2024 .
Nogle uger forinden havde jeg været til koncert i Køge, hvor Køge musikskole havde udvalgt nogle forskellige musikalske indslag. 2 bands, hvor min bror spillede i det ene og et indslag med syngepiger a la Bakkens sangerinder. Her var der også en mandlig kunstner iblandt. De var pragtfulde og her kom jeg til at tænke på, at jeg sgu savner noget visesang.

Jeg har altid sunget i kor og været med i Tingluti Ensemble, hvor vi optrådte i ind- og udland, så musik er for mig en livsbetingelse. Den sidste visesanger jeg har hørt, er Fin Alfred Larsen, der er en pragtfuld
fortolker. Manden og jeg vandrede fra Nørrebro mod Krudttønden i pragtfuldt solskinsvejr gennem Fælledparken. Vi fik købt vores billet til 85 kr og var spændte på dagens musikalske oplevelse.


Rummet var fyldt med borde med rødternede duge. Det var svært at finde en plads, for alle borde var tilsyneladende reserverede. Vi var lidt forundrede over, at det er nødvendigt som tilskuer at reservere bord, da Krudttøndens rum ikke er så stort og at det vel kan være ligegyldigt, hvem man sidder ved bord sammen med. Med alle de reservationer kan det godt føles, som en lukket klub. Ved vores bord var der kun to reserverede pladser. Mange kom forbi og spurgte til de to ekstra pladser og vi måtte meddele, at de tilsyneladende var reserverede. Der kom aldrig nogen, så vi kom til at dele bord med to herrer. Flere borde måtte sættes op, for der kom mange gæster. Der blev spillet skøn visesang i ventetiden, indtil alt var på plads.


Nogle af Tove Ditlevsens digte skulle først udfoldes og fortolkes. Ham der skulle præsentere denne afdeling, havde ikke meget at berette. Jeg tror ikke, at han var forberedt på denne opgave. Det er egentlig ærgerligt, for der er så meget at sige. En god information var, at alle må skrive musik til Toves digte, så det havde Nicolai Engstrøm gjort til digtene: ”Lykken”, ”Regn”, og ”En kvindes frygt”. Et anderledes, spændende og sjovt indslag var ”Skilsmisse 1-4 der blev fortolket af Hanne Kryger og Hanne Madsen. Indslaget henviser til Kunstnerkollektivet ”Sort Samvittighed”, der består af 10 kvinder, der med stor kærlighed fortolker især markante kvindekunstnere. Teaterstykket Tove, Tove, Tove blev opført på Det Kongelige Teater fra 2015-17.


Der var en god introduktion til Dissing afdelingen. Han var ikke folkeeje fra start, da han var enten hadet eller elsket. Han fik sit store gennembrud i ”Svantes Viser”, og samarbejdet med Benny Andersen fortsætter til hans død. Povl Dissing spændte vidt over blues, jazz og Grundtvig. Inden sin død tog han til Spanien for at lære flamingo. Han var meget populær i Grønland, hvor han optrådte op til 20 gange. Det kan være svært at fremføre Dissings karismatiske sange, men hvor gjorde I det fremragende. Performans der må fremhæves er ”Lad mig blive noget” af Stampe Villadsen, ”Den grimmeste mand i byen” af Jørgen Blomqvist, Rosalinas tilbeder i Brønderslev af Ulrik Reiman, ”Bien og blomsten” af Jørn Schilchting og ”Vennesang” af Didde Mosegård og Leon Hegelund. Det skal siges, at alle gjorde det fremragende i begge afdelinger. Jeg kan godt lide, at der er plads til fejl og der er højt til loftet.
Eftermiddagen blev bundet sammen af 3 fællessange: ”Høst”, ”Hilsen til forårssolen” og ”Go`nu nat”. Jeg blev i tvivl, om det var tilladt at synge med på de andre sange. Det tror jeg ikke at det var, men hvor havde jeg dog lyst til at synge med et par gange.


Tak for en virkelig dejlig, sjov og inspirerende eftermiddag Vi kommer helt sikkert forbi en anden gang.

Niels og Kristina.

kr..45 – kr..85

Krudttønden

Serridslevvej 2
København Ø, 2100 Danmark