Arne Mørch: Min bedste vise
26. januar kl. 15:00 – 17:00
En eftermiddag med liv og lyst – og uden tema.
Traditionelt bygger koncerterne i Visens Venner over et bestemt tema, en komponist, en eller flere tekstforfattere, eller en bestemt visegenre som vi gerne vil dykke ned i. Det betyder at vi mindst en gang om året er nødt til at bryde den røde tråd for at få plads til alle de andre viser gode viser, vi også går og synger.
Denne eftermiddag er derfor helt uden rød tråd, kun sammensat af viser vi selv synes er ’vores’ bedste vise
Visevært Arne Mørch
Program
Solist | Akkompagnement | Titel | Tekstforfatter | Komponist |
Fællessang | Arne Mørch | Forår ved Mariager fjord | Nis Petersen | Knud Vad Thomsen |
Hanne Madsen | Ragnhild Dissing | Bar’ det var mig | Peer Møller | Ole Marken |
Joan Krøier | Leif Larsen | Den skamløse gamle dame | Klaus Hagerup | Alf Cranner |
Stampe Villadsen | Ragnhild Dissing | Jeg har skuffet fru Jensen i dag | Simon Rosenbaum | Simon Rosenbaum |
Ivy Parsbæk | Jørn Schlichting | Det lille grønne land | Poul Henningsen | Amdi Riis |
Jørn Schlichting | Arne Mørch | Skadefryd | Birgit Skole | Birgit Skole |
Gro Laier | Claus Alsted | Det er i dag et vejr | Ludvig Holstein | Poul Schierbeck |
Didde Mosegaard | Arne Mørch | Ri-si koen | Didde Mosegaard | Arne Mørch |
Vibeke Bonné | Ragnhild Dissing | Paradissangen | Poul Henningsen | Karl Bjarnhof |
Ayio Rasmussen | Claus Alsted | Min lille dont | Arvid Müller | Hans Schreiber |
Ayio Rasmussen | Claus Alsted | Jeg sidder og syr | Knud Pheiffer | Livingstone & Evans |
Flemming Nyvang | En fattig troubadur | Alvar
Kraft & Anton Persson da tekst Tøger Olesen | Alvar Kraft & Anton Persson | |
Flemming Nyvang | Hvem bestemmer | Niels
Hausgaard. O.københavnsk/Flemming Nyvang | Niels Hausgaard | |
PAUSE | ||||
Jørgen Ebert | Leif Larsen | Sådan en aften | Carl Viggo Meincke | Hans Jørgen Jensen |
Jørgen Ebert | Leif Larsen | Minigolfbanen | Jens Louis Petersen | Knud Vad Thomsen |
Mette Brabæk | Jørn Schlichting | Kirsebærtid | Jean Baptiste Clement | A Renard |
Lissy K. Henriksen | Ragnhild Dissing | Side 9 pigen | Kenneth Knigge | Finn Dyrnesli |
Lissy K. Henriksen | Ragnhild Dissing | Der er en mellemting imellem | Arvid Muller | Amdi Riis |
Annmari Sol | Arne Mørch | Solskinsvise | Sejr Volmer-Sørensen | Otto Francker |
Annmari Sol | Jørn Schlichting | Foran kører en stor idiot | Niels Hausgaard | Niels Hausgaard |
Claus Bregengård | Claus Bregengård | Ungdommen nu om dage | Claus Bregengård | Claus Bregengård |
Claus Bregengård | Claus Bregengård | Hospitalsvisen | Claus Bregengård | Claus Bregengård |
Annie Laksø | Lise Gerd Pedersen | Aften | Niels Rothenburg | Niels Rothenburg |
Fællessang | Arne Mørch | En viselig aften | Bent Friis Alsinger | Tove Reinau |
Anmeldelse af ”Min bedste vise” søndag den 26. januar 2020
Årets første arrangement var en meget afvekslende samling af viser specielt udvalgt og begrundet af de enkelte solister og programsat af viceværten Arne Mørch, som også var akkompagnatør til en hel del af sangene.
Koncerten begyndte og sluttede med fællessange, og den første var ”Forår ved Mariager fjord”, som slog tonen an med en tekst af Nis Petersen, om alt hvad der frister, svulmer og brister, når det bliver forår.
Hanne sang med overbevisning ”Bar’ det var mig, der bliver ved med at være mig”, forståeligt! Derefter fremførte Joan Krøier en rørende vise om ”Den skamløse gamle dame” – der beviste forskelligheden i repertoiret. Stampe ”skuffede fru Jensen”, da han ikke længere rykkede ind, når fruens mand, der var brandmand, rykkede ud. Ivy sang en satirisk vise af PH med titlen ”Det lille grønne land” om Danmark kontra Grønland akkompagneret af sin mand, Jørn Schlichting. Jørn blev på scenen og sang ”Skadefryd” med omtale af Georg Brandes og en forpurret fallit. Så en god, gammel vise sunget af Gro om noget, vi alle glæder os til, nemlig det gode solskinsvejr og hyacinter.
Didde havde en sjov vise om risiko i flertal: ri-si køer. Didde havde selv set koen og selv skrevet teksten, set med koens øjne. Vibekes PH-vise fra 1951: ”Paradissangen” handlede om kærlighed og den største lykke: At få et barn. Ayios sange: ”Min lille dont” – i Sparekassen, og den om sypigen med fantasi om andre gøremål blev fremført med stort komisk talent. De to sidste viser før pausen gav Flemming med eget guitarakkompagnement: ”En fattig troubadour” – du ka’ ingenting ta med dig, når du går. ”Hvem bestemmer” – alle skælder ud med omkvædet: ”Så ska’ vi spare”, oprindelig af Niels Hausgaard, men her oversat til københavnsk af Flemming. – Det tænkte vi så lidt over i pausen.
Så kom Jørgen Ebert på scenen med en sproglig korrektion af rækkefølgen: Gammel, ældre, ældst. Det burde være omvendt! Dernæst tanken om ”Sådan en aften sku’ man være 20 år”, ak ja! På minigolfbanen v. Fladbølle strand, bringer referentens hukommelse på en af ungdommens store succeser: I hul på første slag (ganske vist på en anden bane, men alligevel beundret af en medspillende ung pige, ja, ja).
Lissy sang en vise fra Rødvig Revyen: ”Side 9 pigen” fra Ekstrabladet, som hun mente også kunne være lidt op i årene og foldes ud fra side 9 til side 13. Det ville øge oplaget. Annmari gav Volmer-Sørensens skønne solskinsvise og Niels Hausgaards typiske reminder om en idiot i trafikken: ”Foran kører en stor idiot” – kør forsigtigt! Claus Bregengård sang med guitar og maveklap om ungdommen nu om dage, og en sjov vise fra 1975 om en mand, der havde brækket næsen og derfor blev indlagt på Herlev Hospital. Her havde man indført edb med hulkort – et stykke pap med huller i. En lille bi stak et ekstra hul, der bevirkede, at manden blev behandlet for alt mulig andet og til sidst endte i en container. Annie sluttede solisternes optræden af med en fin vise med titlen ”Aften” – om dagen i morgen, der skal erobres med storm.
En dejlig viseeftermiddag sluttede med fællessangen ”En viselig aften”, der handlede om, at det var på tide at gå hjem, selvom man slet ikke havde lyst, og sådan havde vi det også. Lillian og Henning Karstensen