Arne Mørch: Min bedste vise

En eftermiddag med liv og lyst – og uden tema.

Traditionelt bygger koncerterne i Visens Venner over et bestemt tema, en komponist, en eller flere tekstforfattere, eller en bestemt visegenre som vi gerne vil dykke ned i. Det betyder at vi mindst en gang om året er nødt til at bryde den røde tråd for at få plads til alle de andre viser gode viser, vi også går og synger.

Denne eftermiddag er derfor helt uden rød tråd, kun sammensat af viser vi selv synes er ’vores’ bedste vise

Visevært Arne Mørch

Hent plakaten som pdf

Program

Solist	Akkompagnement	Titel	Tekstforfatter	Komponist
Fællessang	Arne Mørch	Forår ved Mariager fjord	Nis Petersen	Knud Vad Thomsen
Hanne Madsen	Ragnhild Dissing	Bar’ det var mig	Peer Møller	Ole Marken
Joan Krøier	Leif Larsen	Den skamløse gamle dame	Klaus Hagerup	Alf Cranner
Stampe Villadsen	Ragnhild Dissing	Jeg har skuffet fru Jensen i dag	Simon Rosenbaum	Simon Rosenbaum
Ivy Parsbæk	Jørn Schlichting	Det lille grønne land	Poul Henningsen	Amdi Riis
Jørn Schlichting	Arne Mørch	Skadefryd	Birgit Skole	Birgit Skole
Gro Laier	Claus Alsted	Det er i dag et vejr	Ludvig Holstein	Poul Schierbeck
Didde Mosegaard	Arne Mørch	Ri-si koen	Didde Mosegaard	Arne Mørch
Vibeke Bonné	Ragnhild Dissing	Paradissangen	Poul Henningsen	Karl Bjarnhof
Ayio Rasmussen	Claus Alsted	Min lille dont	Arvid Müller	Hans Schreiber
Ayio Rasmussen	Claus Alsted	Jeg sidder og syr	Knud Pheiffer	Livingstone & Evans
Flemming Nyvang		En fattig troubadur	Alvar Kraft & Anton Persson da tekst Tøger Olesen	Alvar Kraft & Anton Persson
Flemming Nyvang		Hvem bestemmer	Niels Hausgaard. O.københavnsk/Flemming Nyvang	Niels Hausgaard
PAUSE
Jørgen Ebert	Leif Larsen	Sådan en aften	Carl Viggo Meincke	Hans Jørgen Jensen
Jørgen Ebert	Leif Larsen	Minigolfbanen	Jens Louis Petersen	Knud Vad Thomsen
Mette Brabæk	Jørn Schlichting	Kirsebærtid	Jean Baptiste Clement	A Renard
Lissy K. Henriksen	Ragnhild Dissing	Side 9 pigen	Kenneth Knigge	Finn Dyrnesli
Lissy K. Henriksen	Ragnhild Dissing	Der er en mellemting imellem	Arvid Muller	Amdi Riis
Annmari Sol	Arne Mørch	Solskinsvise	Sejr Volmer-Sørensen	Otto Francker
Annmari Sol	Jørn Schlichting	Foran kører en stor idiot	Niels Hausgaard	Niels Hausgaard
Claus Bregengård	Claus Bregengård	Ungdommen nu om dage	Claus Bregengård	Claus Bregengård
Claus Bregengård	Claus Bregengård	Hospitalsvisen	Claus Bregengård	Claus Bregengård
Annie Laksø	Lise Gerd Pedersen	Aften	Niels Rothenburg	Niels Rothenburg
Fællessang	Arne Mørch	En viselig aften	Bent Friis Alsinger	Tove Reinau

Anmeldelse af ”Min bedste vise” søndag den 26. januar 2020

Årets første arrangement var en meget afvekslende samling af viser specielt udvalgt og begrundet af de enkelte solister og programsat af viceværten Arne Mørch, som også var akkompagnatør til en hel del af sangene.

Koncerten begyndte og sluttede med fællessange, og den første var ”Forår ved Mariager fjord”, som slog tonen an med en tekst af Nis Petersen, om alt hvad der frister, svulmer og brister, når det bliver forår.

Hanne sang med overbevisning ”Bar’ det var mig, der bliver ved med at være mig”, forståeligt! Derefter fremførte Joan Krøier en rørende vise om ”Den skamløse gamle dame” – der beviste forskelligheden i repertoiret. Stampe ”skuffede fru Jensen”, da han ikke længere rykkede ind, når fruens mand, der var brandmand, rykkede ud. Ivy sang en satirisk vise af PH med titlen ”Det lille grønne land” om Danmark kontra Grønland akkompagneret af sin mand, Jørn Schlichting.  Jørn blev på scenen og sang ”Skadefryd” med omtale af Georg Brandes og en forpurret fallit. Så en god, gammel vise sunget af Gro om noget, vi alle glæder os til, nemlig det gode solskinsvejr og hyacinter.

Didde havde en sjov vise om risiko i flertal: ri-si køer. Didde havde selv set koen og selv skrevet teksten, set med koens øjne. Vibekes PH-vise fra 1951: ”Paradissangen” handlede om kærlighed og den største lykke: At få et barn. Ayios sange: ”Min lille dont” – i Sparekassen, og den om sypigen med fantasi om andre gøremål blev fremført med stort komisk talent. De to sidste viser før pausen gav Flemming med eget guitarakkompagnement: ”En fattig troubadour” – du ka’ ingenting ta med dig, når du går. ”Hvem bestemmer” – alle skælder ud med omkvædet: ”Så ska’ vi spare”, oprindelig af Niels Hausgaard, men her oversat til københavnsk af Flemming. – Det tænkte vi så lidt over i pausen.

Så kom Jørgen Ebert på scenen med en sproglig korrektion af rækkefølgen: Gammel, ældre, ældst. Det burde være omvendt! Dernæst tanken om ”Sådan en aften sku’ man være 20 år”, ak ja! På minigolfbanen v. Fladbølle strand, bringer referentens hukommelse på en af ungdommens store succeser: I hul på første slag (ganske vist på en anden bane, men alligevel beundret af en medspillende ung pige, ja, ja).

Lissy sang en vise fra Rødvig Revyen: ”Side 9 pigen” fra Ekstrabladet, som hun mente også kunne være lidt op i årene og foldes ud fra side 9 til side 13. Det ville øge oplaget. Annmari gav Volmer-Sørensens skønne solskinsvise og Niels Hausgaards typiske reminder om en idiot i trafikken: ”Foran kører en stor idiot” – kør forsigtigt! Claus Bregengård sang med guitar og maveklap om ungdommen nu om dage, og en sjov vise fra 1975 om en mand, der havde brækket næsen og derfor blev indlagt på Herlev Hospital. Her havde man indført edb med hulkort – et stykke pap med huller i. En lille bi stak et ekstra hul, der bevirkede, at manden blev behandlet for alt mulig andet og til sidst endte i en container. Annie sluttede solisternes optræden af med en fin vise med titlen ”Aften” – om dagen i morgen, der skal erobres med storm.

En dejlig viseeftermiddag sluttede med fællessangen ”En viselig aften”, der handlede om, at det var på tide at gå hjem, selvom man slet ikke havde lyst, og sådan havde vi det også. Lillian og Henning Karstensen