Annette Gregersen, Joan Krøier og Marianne le Dous: Én diva og franske fornemmelser

(Download plakaten som PDF)

Monica Zetterlund har beriget vores sangskat med masser af smukke ballader og viser, og så var hun den tids bedste bud på en skandinavisk jazzsangerinde med internationalt format. Halvdelen af koncerten er derfor forbeholdt denne dejlige diva. 

Den anden halvdel af denne koncert er målrettet franske viser. Frankrig har et væld af chansons, hvoraf kun en meget lille del er kendt i Danmark. Vi byder ind med nye og gamle oversættelser af disse vidunderlige viser – kendetegnet ved charme, bid og bittersødme.

Viseværter Annette Gregersen, Joan Krøier og Marianne le Dous

Titel	Solist(er)	Akkompagnatør(er)	Originaltitel	Komponist	Tekst	Dansk Tekst
Kærlighedskarusellen	Fællessang v/Hanne	Claus	La Ronde	Oscar Strauss	Louis Ducreux	Mogens Dam
Sig de ord du ved	Marianne & Tom	Marianne & Tom	Parlez moi d’amour	Jean Lenoir	Jean Lenoir	PH
Du må ikke gå	Marianne	Marianne	Ne me quitte pas	Jacques Brel	Jacques Brel	Ole Christensen
Forelskelse	Didde	Ragnhild	Plaisir d’amour	Martini	J.P.Claris de Florian	Mogens Dam
Under Paris’ himmel	Joan Krøier	Jørgen	Sous le ciel de Paris	Hubert Giraud	Jean Dréjac	Åse Gjødsbøl Krogh
Den du elsker	Joan Krøier	Jørgen	La vie en rose	Louiguy & Monnot	Èdith Piaf	Jesper Kjær
Det visne løv	Ayio	Arne	Les feuilles Morte	Joseph Cosma	Jacques Prévert	Ole Christensen
Dårligt rygte	Karl Johan	Leif	La mauvaise réputation	Georges Brassens	Georges Brassens	Annette Gregersen
Sagte Seinens bølger sukker	Annette & Karl Johan	Ragnhild & Jørgen	La Seine	Guy Lafarge	Venessa Paradis	Mogens Dam
Bourgeoisiet	Anders	Jørgen	La bourgeosie	Jacques Brel	Jean Corti	Jørgen Fink
Lille blomst	Tom	Tom & Marianne	Petite fleur	Sidney Bechet	Henri Salvador	Leif Monnerup
Desertøren	Flemming	Leif & Arne	Le déserteur	Boris Vian	Boris Vian	Per Dich
Min ven husk her i livet	Ingegerd	Ingegerd	Ami, dans cette vie	Historisk vise	Historisk vise	Ingegerd
Champs Elysée	Ingegerd	Ingegerd	Camps Elysée	M.Deigham, M. Willish	Joe Dassin	Ingegerd
Til dig	Hanne	Ragnhild	Hymne a l’amour	Marguerite Monnot	Èdith Piaf	Mogens Dam
Pause
Mit livs melodi	Vibeke Bonné	Jørgen & Leif	Monicas vals	Bill Evans	Monica Zetterlund	Erik Deigaard
Da min ven	Annette	Arne	När min Vän	Owe Thörquist	Owe Thörnquist	Annette Gregersen
I New York	Annette	Leif	Take five	Poul Desmond	Dave Brubeck	Annette Gregersen
To, der går hjem gennem byen	Hanne	Claus	Sakta vi går genom stan	Fred E. Ahlert	Bebbe Wolgers	Peter Mynte
Du	Vibeke Broby	Jørgen & Leif		Bo Nilsson	Cornelis Vreeswijk	Cornelis Vreewijk
Der finns jo telefon	Vibeke Broby	Jørgen & Leif	Der finns jo faktisk telefon	Bo Nilsson	Cornelis Vreewijk	Vibeke Broby
Hvor blev de af	Vibeke Bonné	Claus	Var blev ni av/Where did they go	Gloria Sklerov, Harry Lloyd	Hasse Alfredson, Tage Danielsson	Henrik H. Lund
Problemer	Vibeke Kirst	Leif	Trubbel	Olle Adolphson	Olle Adolphson	E. Deigaard, Vibeke Kirst
Alt lykkeligt er kort	Stampe	Ragnhild	Underbart er kort	Povel Ramel	Povel Ramel	J. Jacobsen, B. Skole, F. Krausmann
Under den hvide bro	Fællessang v/værterne	Claus	Sous les ponts de Paris	Vincent Scotto	Jean Rodor	Alex Andreasen

Anmeldelse af søndagsarrangement i Visens Venner København Søndag d. 23/2-20. Emnerne var Franske viser og Monica Zetterlund.

Da vi trådte ind i lokalet, blev vi mødt af en hyggelig afslappet stemning, og der var allerede gang i opvarmnings musik, som lød fantastisk.
Det første nummer var fællessangen “Kærlighedskarusellen”, en lidt musisk udfordrende sang at lægge ud med, men det gik, da Hanne så flot sang for.
Andet nummer “Sig de ord du ved” blev ledsaget af meget smukt guitarspil og selvom teksten var oversat til dansk havde den alligevel den franske charme.
Derefter kom “du må ikke gå”, som efter min smag var lidt for melankolsk sunget.
Dagens ældste vise “Forelskelse”, blev smukt fremført af Didde akkompagneret af Ragnhild, som fik musikken til at fylde rummet med en dejlig stemning.
De næste to viser blev sunget af Joan Krøier, som lavede et malende lydbillede af Paris, man kunne næsten høre Seinens bølger og mærke byens mange spændende dufte.
“Det visne løv” blev sunget af Ayio, som har en forførende vokal og en fantastisk indlevelse, hun blev akkompagneret af Arne, som fik fuldført visen på smukkeste vis.
Derefter kom Karl Johan, som levede sig godt ind i sin sang. En dejlig tekst med en noget overraskende slutning.
Annette og Karl Johan klædte hinanden rigtig godt i vise nr. 9 “Sagte Seinens bølger sukker”, og de fik sammen med Ragnhild og Jørgen den ægte franske stemning frem. Rigtig godt nummer!
Dette efterfulgte Anders så fint med “Bourgeoisiet” med en arrogance, som var en franskmand værdig.
Vise nr. 11 manglede en del entusiasme og fik stemningen lidt ned, men heldigvis kom Flemming efter og fremførte en flot og energi fyldt udgave af den kendte “Dessertøren”.
De næste par viser stod Ingegerd for, hun har en smuk sangstemme, som hun selv bakkede op med guitarspil.
Det sidste nummer inden pausen var helt klart mit favorit nummer. Det blev sunget af Hanne, som har en helt fantastisk stemme som hun formår at nå helt ind i folks hjerter med.
Hun blev akkompagneret af Ragnhild, hvis fingre glider over tangenterne og de to klædte hinanden på bedste vis. En fantastisk afslutning på det franske tema!
Efter pausen fulgte Annette os så fint igennem Monica Zetterlunds univers, godt hjulpet af diverse kunstnere.
Vibeke Bonné sang “Mit livs melodi” og “Hvor blev de af” med god energi og smuk stemmeføring.
Annette selv berigede os med “Da min ven” og “I New York”, begge viser nød godt af hendes smukke dybe klang.
Endnu engang kom Hanne på scenen, og med sin fantastiske klang fik hun “To, der går hjem gennem byen” til at fylde hele kroppen hos sine tilhørere, denne gang smukt akkompagneret af Claus.
Vibeke Broby berigede os, sammen med Leif og Jørgen, med to fine fortællinger. Det ene med et spændende mellemstykke, med plads til fri fantasi. God mimik gør musik godt!
Vi fik også et jazz nummer, “Problemer”, smukt udført af Vibeke Kirst og Leif. En meget fin hverdagshistorie, som rummede en del af livets glæder og sorger. Smuk fremførsel.
Inden den sidste fællessang fik vi endnu et smukt spillet klavernummer, hvor Stampe prøvede at bilde os ind, at “alt lykkeligt er kort”, hvilket eftermiddagen jo klart havde vist os ikke passede. Man kan da kun være lykkelig med så dejlig musik i ørene.
Eftermiddagen sluttede “Under den hvide bro……………… musikken den elsker jeg!