Mageløse Mænd

Viseværter: Ingegerd & Marianne.

Visens Venner København inviterer til en spændende viseeftermiddag med emnet “Mageløse mænd”. Vi synger og spiller med humor og alvor om sømanden, soldaten, elskeren, den med de mistede drømme, den bedragne og også den romantiske mand.

Anmeldelse

En broget skare af Mageløse Mænd og kvinder

Vi fandt vores pladser til lyden af harmonikaspil i Krudttønden, hvor man stadig kan ane at den har huset både heste og kanoner. Den lille sal blev fyldt godt op. Vi tankede op i baren og satte os forventningsfulde til rette ved de små borde til vores første koncert nogensinde i Visens Venner. Anledningen var, at min onkel skulle optræde. Det har han nu efterhånden gjort i nogle år, men nu havde jeg endelig fået taget mig sammen og komme. Og jeg havde taget min mand med. Og det blev nøjagtig lige så underholdende, som vi havde håbet på.

Programmet var viet til de “Mageløse Mænd”. Ikke store magtfulde mænd som general Napoleon eller Kong Kristian, men alle de andre. De frække, de fulde, de liderlige, de kedelige, de bilglade, de dameglade, de triste, de muntre, de tykke, de flade, soldater, sømænd, jurister, apotekere, skræddere – dem vi kender.

Gennem i alt 25 sange blev vi præsenteret for en broget skare af mænd. I alt 13 forskellige solister havde fundet “mande-sange” frem, altså sange som skildrer forskellige sider af en mands liv.

Programmet var godt varieret og spændte vidt, både hvad angår årstal, oprindelse og genre. Mht. årstal lå de fleste sange en del år tilbage (de nyeste var vel fra 1970’erne) – og selvom der er masser af nye sange om mænd var der ikke nogen der havde kastet sig ud i hverken “stor mand” eller “når mænd græder” (Tobias Rahim) – det ville også have overrasket mig meget. 

Hvad angår oprindelse for sangene var vi udover Danmark rundt om både Norge, Frankrig og USA og genrerne var faktisk bredere end jeg havde regnet med. Jeg havde nok troet at det kun var revyviser og folkeviser, men der var skam både dansktop, protestsange og rockn’roll “oversat” til viser.

Balancen mellem kendte sange og nye (og for de fleste nok ukendte) var rigtig fin. Dejligt både at lære noget nyt at kende og at genhøre gamle kendinge, som man kan synge med på.

Der var rigtig mange gode sange. Jeg har plukket et par stykker ud som gjorde et særligt stort indtryk på mig:

Visen om den fordrukne Hr. Baldrian og hans unge lystne kone. Den var morsom, ikke mindst fordi den blev fremført med elegant timing, musikalitet og et herligt underspillet glimt i øjet. 

Sangen “Vincent” af Don McLean, som jeg har hørt i sin engelske version hele mit liv uden nogensinde egentlig at lægge mærke til hvad den handler om. I Hanne Krygers fine danske oversættelse gik det op for mig, at det er en fortælling om en mand med et forpint sind. Det budskab blev fremført så fint og sart og med smukt understøttende guitarspil. Meget rørende.

Den sidste jeg vil fremhæve er en vise, der har været kendt og brugt i min familie så længe jeg kan huske. Revyvisen “Det må jeg ikke for moar” blev leveret i en særdeles veloplagt og overbevisende udgave til stor morskab for alle, og der blev skrålet godt igennem på omkvædet. Hver gang.

Der var også udvalgt to rigtig gode fællessange og det virkede som om alle i publikum nød at få brugt stemmebåndene. I det hele taget var stemningen i top. Der blev grinet og sunget med på de kendte sange. Der blev også plads til et par tunge suk og måske en lille tåre fandt vej i øjenkrogen hos nogle af de fremmødte, når sangene blev sørgelige og rørende. Hele vejen var publikum opmærksomme og der var ikke noget med forstyrrende snakken i krogene. Sikke en befrielse. 

Jeg lagde mærke til at de optrædende generelt var rigtig dygtige til at synge på en måde så man tydeligt kunne høre teksterne. Det er en stor kvalitet – ikke mindst når det gælder viser.  Lyden i mikrofonerne var derimod ikke helt i top og drillede flere gange undervejs. Det var distraherende – ikke mindst for de optrædende. Det er forståeligt, at det kan være svært at få mikrofonerne indstillet rigtigt, når man hele tiden skal skifte mellem de optrædende og deres instrumenter. Men jeg ville foretrække at der bliver brugt lidt ekstra tid på, at lyden sidder i skabet, end at forhaste sig for at komme videre i programmet på bekostning af lydkvaliteten. De optrædende har brugt mange timer på at forberede sig, og så er det synd at indtrykket bliver forstyrret af hyle-, kradse,-  og brummetoner.

Generelt synes jeg dog at lyden var rigtig god på både instrumenter og stemmer og der kom da også bedre styr på hyletonerne undervejs.

Titler der blev sunget til Mageløse Mænd, Visens Venner, København 24. september 2023

Sømanden Will den fromme

Ebeltoftvisen

Verdens uheldigste mand

Botanik

Knuden

Erik Oluf Andersen

Sangen om Larsen

Lil’ Johnnys mund

Flade Jensen

Visen om Hr. Baldrian

Vincent

The universal soldier

Guldbarren

Kurt Arthur

Svantes lykkelige dag

Go jawten

Hør en sang om stakkels Jean

Balladen om Lilly Lil

Skrædderdrengenes vise

Det må jeg ikke for moar

Jens Vejmand

Trøstesang

Den frie mand

Otte glas

Arthurs Wartburg

Gud ved hvem der kysser dig nu

Alle sømænd er glade for piger

Anmeldelsen er skrevet af Mette Thykjær.