Nye nordiske viser

Viseværter: Vibeke Broby og Stampe Villadsen

Som vanligt har vi også fundet en række svenske/finske viser, som alle præsenteres i en dansk oversættelse.

Så indstil ørerne og sindet på at modtage nye, spændende viser.

Anmeldelse af koncerten!

Anmeldelse af Visens Venner København 26. marts 2023: Nye nordiske viser – for femte gang.
Jeg har kendt min fars kone, Mette Brabæk, i 34 år. Da hun mødte min far, havde hun allerede været med i Visens Venner i mere end ti år. Alligevel har jeg aldrig været med til et visearrangement. Jeg har kun hørt hende synge derhjemme – og så den vise, hun sang til mit bryllup.
Nu skulle det så endelig være. Jeg var på besøg i København, og min far spurgte, om jeg ville med til koncert i Visens Venner. Heldigvis sagde jeg ja – for sikke en oplevelse og en positiv overraskelse.
Jeg kan lige så godt indrømme, at min forestilling (for ikke ligefrem at kalde det mine fordomme) om Visens Venner var en forsamling af gamle mennesker, hvis musikalske horisont var stoppet engang i midten af det forrige århundrede. Hvad oplevede jeg så i virkeligheden?

En forsamling af mennesker, der var ældre end mig, jovist… Men de sang bestemt ikke gamle, bedagede viser. Tværtimod var temaet for eftermiddagen ”Nye nordiske viser”, dvs. viser, som var skrevet i løbet af de sidste ti år i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Alle sunget på dansk, og flot akkompagneret af guitar, klaver og/eller bas.

Der var sange af tidensallermest populære danske sangere blandt de unge lige nu – Andreas Odbjerg og Tobias Rahim. Jeg så begge sangere fylde store festivalpladser sidste sommer. Og nu fik jeg så lejlighed til at høre Odbjergs ”I morgen er der også en dag” samt Rahims store hit ”Når
mænd græder” i helt nye udgaver – fremført af hhv. Marianne le Dous og Hanne Madsen. Også andre hitmagere fra de seneste år som Mads Langer (”Drømmeland” sunget af Leon Hegelund) og Annika Aakjær (”Skulder ved skulder” – Vibeke Broby) var på programmet.

Der var sjove og satiriske sange om at blive gammel og få skavanker – som Jan Svarrers ”Skavank Blues” (Leon Hegelund) og Anders Blichfeldts ”Tik tak tiden går” (Stampe Villadsen). Andre, mere melankolske viser om at blive ældre var Niclas Abrahamssons ”Din sidste dans” (Stampe Villadsen), Gunnar Törngrens ”Æblet” (Jørgen Blomqvist) samt Lars Kanits ”Marie og æbleplantagen” (Lissy K. Henriksen). Lissy sang også visen ”Kun frøene” af Lars Kanit – den handlede om, at man ikke kan købe lykken, men selv skal så den.

Der var også smukke kærlighedssange som Robert Hedes ”Det triste efterår / Må hösten verka åter” (Hanne Kryger) og Loke Nygrens ”Om” (Leon Hegelund). Vibeke Bonné sang en af de nye sange i Højskolesangbogen, nemlig Stine Pilgaards ”Sommersang uden sol”, som også er med i hendes roman ”Meter i sekundet”, der lige nu kan ses som spillefilm i biografen.

Flere af sangene handlede om forholdet til en forælder. Moderen i Gunni Torps ”Kufferten” (Marianne le Dous), hvor en voksen kvinde frigør sig fra sin mors krav. Faderen i KG Malms ”Vipperød” (den svenske originaltitel er ”Ljungbyhed”), som Kim Ravn-Jensen præsenterede som en sang om et ”overordentligt dumt svin”.Norge var repræsenteret ved en enkelt sang af Ane Brun – ”Du græder så store tårer” sunget af Hanne Kryger.
Endelig var der også plads til egne kompositioner spillet og sunget af Nicolai Engstrøm. Han medbragte viserne ”En vals til min mor” om sine forældre og ”Filialer” om at samle på lykkelige stunder og gode steder.

Koncerten sluttede – før den afsluttende fællessang – med tre sange fra DR-serien ”Min sang til Danmark”, hvor femten kendte musikere blev sat til at skrive hver deres bud på en sang til Danmark. Vi blev præsenteret for Andreas Odbjergs ”Hvad skal verden med sådan en som mig”
(sunget af Hanne Madsen), Anne Linnets ”Danmark” (sunget af Vibeke Broby) og Soleimas ”Godnat lille land” (sunget af Didde Mosegaard).
Og min stedmor Mette Brabæk? Jo, hun sang en dansk udgave af finlandssvenske Mika Olavis vise ”Med en lap om halsen” om to små brødre, som i 1939 blev sat på et tog til Sverige uden deres forældre, for at komme i sikkerhed for krigen. Den var så trist, at tårerne løb ned ad kinderne på mig.

Alt i alt tilbragte jeg to timer med tårer, latter, sang og god musik, og jeg kedede mig ikke ét sekund. Så hermed en opfordring til alle i Visens Venner: Inviter jeres børn, svigerbørn og børnebørn og vis dem, hvad det er, I bruger jeres fritid på. Måske opdager de lige som mig, hvad de er gået glip af i mange år!
Skrevet af Rikke Gawinski